Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 21-årig mand i Herfølge, som har været eftersøgt i en periode. Manden er sigtet for at have medvirket til at skjule en pistol i Køge i 2025. To andre personer er allerede sigtet i samme sag.
Den 21-årige blev varetægtsfængslet ved Retten i Roskilde, hvor han også er en af de tiltalte i en igangværende sag om frihedsberøvelse. Sagen om frihedsberøvelse begyndte ved Retten i Roskilde i sidste uge, men manden udeblev fra retsmødet.
Anklagemyndigheden skal nu vurdere hans rolle i den verserende domsforhandling.