En 21-årig mand fra Herfølge blev kl. 17.37 sigtet for besiddelse af hash med henblik på videresalg. Manden blev fundet i besiddelse af 24,26 gram hash, opdelt i 12 klumper. Ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl fandt politiet yderligere 73,56 gram hash, som blev beslaglagt.
Derudover er en 20-årig kvinde og en 23-årig mand, begge fra Herfølge, også sigtet i sagen. Sagen vil blive afgjort på et senere tidspunkt.