Herfølge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ølbycenter, KøgeKlosterengen, Himmelev, Roskilde
Nytorv, Kalundborg
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Syrenvej, KøgeØstre Parkvej, Ringsted
Storkevej, Jyllinge (2 anmeldelser)
Nygårdsvej, Nykøbing Sj.
Askevænget, Solrød Strand
Duehusvej, Bjæverskov
Læskovvej, Bjæverskov
Humlestien, Tune (2 anmeldelser)
Birkeengen, Jyllinge
Rebslagergade, Køge (forsøg)
Næsvangsvej, Asnæs
Nørregade, Ringsted
Hækvej, Fårevejle St.
Esterhøjvej, Asnæs
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Rørviglund, RørvigIndbrud i skole og institutioner mv.:
Grønnegården, Nykøbing Sj.Tyveri fra køretøjer:
A Ladingsvej, Nykøbing Sj.Darupvej, Roskilde
Violvej, Køge
Annavej, Holbæk
Bobjergvej, Asnæs
Fredag – lørdag:
Våben i bil – Algade, Gørlev Sj. - Kalundborg
Kl 13.05 standsede en patrulje en personbil, ført af en 22-årig mand fra Korsør. I bilen viste det sig, at der befandt sig et knojern, en ulovlig kniv og en mindre mængde af stoffer, der muligvis er kokain, i en bæltetaske hos føreren og en luftpistol under det ene forsæde. Både våben og stoffer blev konfiskeret på stedet.Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl 14.39 blev politiet underrettet om, at man i en outletforretning havde haft besøg af tre svenske butikstyve, der havde stjålet joggingbukser, en hættetrøje og en t-shirt til samlet værdi af 1937 kroner. Vagterne på stedet havde stoppet den ene af de tre, og da politipatruljen kom frem til stedet, kunne den stoppe de to andre få hundrede meter fra butikken. En fjerde person var nået at køre fra stedet. De tre antrufne var unge kvinde på hhv 22, 20 og 14 år – alle fra Malmø. De stjålne varer blev afleveret tilbage til butikken, de to over den kriminelle lavalder blev sigtet for butikstyveri og alle tre løsladt efter endt afhøring.Påvirket bilist – Kirkevangen, Gørlev
Kl 17.36 stoppede politiet en personbil ført af en 52-årig litauisk mand. En alkometertest viste en promille på over det tilladte, hvilket manden da også erkendte. Han blev kørt til udtagning af blodprøve og efterfølgende løsladt.Butikstyveri – Næstvedvej , Ringsted
Kl 19.34 kontaktede en vagt i et supermarked politiet, fordi han stod med en 49-årig rumænsk mand, der havde stjålet skinke og bacon til i alt 206 kroner. Da han var blevet afsløret, valgte han at betale for varerne. Den 49-årige kunne erkende butikstyveriet.
Vanvidskørsel – Ringstedvej, Holbæk
Kl 19.59 bemærkede en årvågen borger, at en personbil kørte ind over en græsrabat og ramte muren til et supermarked med lav hastighed. Det lykkedes den handlekraftige borger at tilbageholde den 65-årige kvinde, der var fører af bilen. En tilkaldt patrulje fra politiet udførte en alkometertest på kvinden, og den viste umiddelbart en promille på over 2,0. Dermed var kvinden så påvirket, at hendes kørsel hører under reglerne om vanvidskørsel. Politiet beslaglagde hendes bil, hvilket hun dog ønskede at retten skal tage stilling til. Kvinden blev kørt til blodprøveudtagning på sygehuset og hendes kørekort blev adminstrativt inddraget, inden hun blev løsladt senere på aftenen.Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl 20.13 blev en personbil ført af en 25-årig mand fra Rødovre ramt bagfra af en varevogn ført af en 18-årig ung mand fra Roskilde. Varevognen fortsatte efter påkørslen ud i græsrabatten, hvor den kørte videre – men på den forkerte side af autoværnet, indtil han ramte en pæl til et motorvejsskilt. Den 25-åriges mand bil slap med en mindre bule, mens varevognen blev totalskadet ved uheldet. Den 18-årige fik efterfølgende udtaget blodprøve, så man kan fastlægge, om han var påvirket af alkohol.Eftersøgning – Nykøbing Sjælland
Kl 23.55 blev det meddelt til politiet, at en 43-årig mand var bortgået fra sygehuset. Manden, der ikke kunne klare sig selv havde på det tidspunkt været væk i flere timer. Han ville i løbet af et døgns tid får brug for sin medicin, og derfor blev det besluttet at indlede en eftersøgning af manden. Der blev indledningsvist søgt med drone i området og der blev tilkaldt flere hundepatruljer, som også kunne søge efter manden. Der blev senere sat en helikopter ind i eftersøgningen, som vækkede flere beboere i området. Blandt dem var en lokal kvinde, der ud fra lyden af helikopteren kunne regne ud, at der var en eftersøgning i gang. Hun kontaktede derfor politiet ved halv-fem tiden om morgenen og fortalte, at hun tidligere på natten havde hørt en person, der talte usammenhængende på hendes adresse. Det havde hun i første omgang ikke reageret på, men tænkte nu, at det kunne være den eftersøgte. Patruljerne blev derfor sendt i retning af kvindens bopæl for at søge derfra, og det lykkedes et kvarters tid senere at finde manden, der på det tidspunkt var stærkt nedkølet.Uønsket gæst – Havnen, Køge
Kl 02.06 var politiet på besøg på en bar i Køge. Betjentene bemærkede en ung mand fra byen, der umiddelbart virkede noget nervøs. Da de tog kontakt til ham, viste det sig da også, at han kun var 17 år. Han tilstod, at han havde sneget sig ind på stedet, mens dørmanden så den anden vej. Han blev bortvist fra stedet og politiet kontaktede efterfølgende hans mor for at oplyse hende om, hvad sønnen bruge nattetimerne på.Lørdag – søndag:
Får fundet dræbt – Karlstrup Strandvej, Solrød
Kl 11.09 anmelder ejeren af en dyrebesætning, at hun har fundet det ene af sine får dræbt på en indhegnet mark. Dyret var tilsyneladende dræbt med knivstik i halsen og havde efterfølgende fået skåret det ene af forbenene af. En patrulje kørte til stedet for at undersøge nærmere, men der er pt ikke nogle mistænkte i sagen.Påvirket bilist – Sct Jørgensbjerg, Kalundborg
Kl 12.27 standser en patrulje en personbil ført af en 28-årig mand fra Hedehusene. En narkometertest viste, at manden var påvirket af kokain og hash, hvilket han dog nægtede at være. En blodprøve skal nu afgøre den sag.Surfer i nød – Karlstrup Strandvej, Solrød
kl 16.09 får politiet anmeldelse om, at en kitesurfer skulle være i nød cirka 100 meter ude i vandet. Manden og brædtet var begyndt at drive længere ud til havs. En patrulje kom til stedet og kort efter også brandvæsnet, der fik sat en båd i vandet. Der var tale om en 38-årig mand uden fast adresse, der i alt nåede at drive ca 400 meter ude fra kysten, før brandvæsnets båd fik fat i ham og fik ham reddet i land.Vold – Kystvejen, Kalundborg
Kl 17.21 blev politiet tilkaldt til en institution i Kalundborg, hvor to kvindelige beboer var blevet udsat for vold fra en mandlig beboers side. Den ene kvinde havde ifølge det oplyste fået et slag i ansigtet, mens den anden var blevet kradset på halsen. En patrulje på stedet kunne anholde en 44-årig stærkt beruset mand, der blev taget med til detentionen i Roskilde. Men undervejs til politistationen sparkede han den ene af de to politiansatte i patruljevognen på knæet og forsøgte også at bide hende. Manden blev derfor også sigtet for vold mod politiet. Manden blev løsladt igen næste morgen og der vil nu blive fulgt op på, om der kan findes en ny institution til den pågældende.Våben i skov – Tågerødvej, Herfølge
Kl 18.06 anmeldte en mand, at hans datter i en skov ved Sydmotorvejen havde fundet en pose med et noget forfaldent jagtgevær, der var skilt ad. Posen lå inde i skoven 40-50 meter fra nærmeste sti. Våbnet bliver nu sendt til nærmere kriminaltekniske undersøgelser.Ild i hæk – Hovedgaden, Borup
Kl 18.14 fik politiet anmeldelse om, at der var opstået ild i en hæk efter et forsøg på at brænde ukrudt væk med ukrudtsbrænder. Flammerne havde fået fat i en høj hæk, og tre-fire meter af hækken nåede at brænde væk, før ilden blev slukket. En 64-årig mand på stedet blev sigtet for at overtræde beredskabslovgivningen.Sprang ud af bil – Eskebjergvej, Kalundborg
Kl 18.30 kørte politiet med flere patruljer til en hændelse, hvor en 40-årig mand tilsyneladende af egen drift var hoppet ud af en kørende personbil. Manden blev med ambulance kørt til sygehuset, hvor man kunne konstatere, at han var sluppet uden alvorligere skader. Manden var stærkt påvirket af enten spiritus eller euforiserende stoffer. Politiet forsøger nu at klarlægge nærmere, hvorfor manden valgte at forlade bilen på den måde.Påvirket bilist – Ringstedvej, Køge
Kl 21.32 standsede en patrulje 31-årig mand fra Køgeegnen, da der var mistanke om, at han som fører af en personbil var påvirket af euforiserende stoffer. Der blev udtaget blodprøve af manden og han blev efterfølgnede løsladt igen.Påvirket knallertkører – Esbern Snaresvej, Kalundborg
Kl 00.33 standsede en patrulje en 45-årig mand, der kom kørende på en knallert, da der var mistanke om, at manden var påvirket. Det viste sig derudover, at han tidligere havde mistet retten til at køre motordrevent køretøj for bestandigt og derudover havde han også cirka tre gram hash på sig. Manden blev kørt til sygehuset til udtagelse af blodprøve og blev derefter løsladt.Påvirket bilist – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl 01.05 standsede politiet en personbil, hvor der var mistanke om, at føreren var påvirket af alkohol. Der var tale om en 31-årig mand fra Hornsherred, der var på vej mod øst, da patruljen standsede ham. En alkometertest viste en promille på over det tilladte, og manden blev taget med på sygehuset til udtagelse af blodprøve.Påvirket bilist – Holbækvej, Roskilde
Kl 01.39 standsede en patrulje en 26-årig rumænsk mand, der kom kørende i personbil, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. En alkometertest viste, at han var væsentligt mere påvirket end tilladt, hvilket han da også erkendte. Der blev efterfølgende udtaget blodprøve, før manden blev løsladt:Påvirket bilist – Strandvejen, Køge
Kl 04.15 standsede politiet endnu en bilist, da der var mistanke om, at føreren af personbilen var påvirket af alkohol. Den 31-årige mand fra Køge trillede mod nord ad Strandvejen med ca 5 km/t og en udåndingstest viste da også, at manden var påvirket mere end det tilladte. Han blev derfor taget med på sygehuset til udtagelse af blodprøve.Mistænkelig mand – Skovduevej, Greve
Kl 06.45 vågnede en beboer på vejen ved, at nogen tog i dørehåndtaget til hendes hoveddør. Da hun kiggede ud, så hun en cirka 25-årig mand stå og kigge ind gennem hendes vinduer. Manden beskrives som cirka 180 cm høj, kraftig af bygning og med langt lyst hår sat op i en knold i nakken. Manden forlod selv stedet, men der blev sendt en patrulje frem for at afhøre kvinde og lede efter manden, dog uden held.Søndag – mandag:
Varetægtsfængsling - Anmeldelse om voldtægt – Jyderup – Holbæk
Kl. 07.55 fik politiet en anmeldelse fra en 19-årig kvinde om, at hun i løbet af natten var blevet seksuelt krænket i forbindelse med ophold på en 34-årig mandlig bekendts bopæl i Jyderup. Hun havde nu forladt mandens bopæl og ønskede hjælp fra politiet.
Politiet fik kontakt til den 19-årige kvinde, der straks blev undersøgt på Center for Seksuelle Overgreb i København i anledning af overgrebet på hende.
Efterforskningen i sagen førte hurtigt til identificering af en 34-årig mand fra Jyderup, som blev anholdt kl. 09.43 og derefter også undersøgt for eventuelle spor efter overgrebet mod den 19-årige.
Den 34-årige mand blev sigtet for overtrædelse af straffelovens voldtægtsbestemmelse og forblev i politiets varetægt efter afhøring til sagen, idet anklagemyndigheden vil fremstille ham i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk mandag formiddag med krav om varetægtsfængsling.
Grundlovsforhøret endte med, at den 34-årige blev varetægtsfængslet til den 9. august 2022.
Sammenstød endte med vold – Hovedgaden, Hårlev - Stevns
Kl. 09.38 anmeldte vidner på vegne af en 43-årig mand fra Hårlev, at den 43-årige få minutter tidligere havde haft en uoverensstemmelser med en bilist, som havde overfaldet den 43-årige med slag. Bilisten var efterfølgende kørt fra stedet i en sølvgrå varebil ad Hovedgaden i nordlig retning.Politiet kørte til stedet og fik kontakt til den 43-årige mand, der havde synlige skader i hovedet efter slag. Han bekræftede, at den mistænkte var kørt fra stedet i en varebil efter en uoverensstemmelse om placering på vejen.
Den 43-årige var ifølge sin forklaring gået ad Hovedgaden i venstre side af vejen, da to bilister kom ham i møde. De kørte begge ud på midten af vejen, så den forreste personbil ført af en ældre kvinde passerede uden problemer.
Den næste bil var varebilen, hvis fører ifølge den 43-årige kørte så tidligt mod højre igen, at den 43-årige gestikulerede med sine arme for at gøre opmærksom på en for tæt forbikørsel. Herunder ramte han sidespejlet på varebilen, så spejlet gik i stykker.
Den mandlige fører af varebilen standsede, og i forbindelse med en diskussion slog han den 43-årige, der som følge heraf faldt omkuld.
Diskussionen havde fået vidner til at komme ud på vejen, hvor de så manden køre væk i varebilen, inden de kom den 43-årige til undsætning.
Politiet har nu optaget rapport om både et færdselsuheld og om vold, hvor den mistænkte blev beskrevet som: mand, 40-50 år, ca. 190 cm høj, lys i huden, muskuløs af bygning, iført lyst håndværkertøj og dansktalende.
Personer, der måtte have gjort observationer i forbindelse med sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen, så føreren af varebilen kan identificeres.
Spirituskørsel (vanvidskørsel) – bil beslaglagt – Vindingevej, Vindinge, Roskilde
Kl. 10.37 standsede politiet en personbil, som blev ført ad Vindingevej, med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.Føreren var en 56-årig mand fra Nordsjælland, som ikke kunne fremvise noget kørekort, idet han i forvejen var frakendt førerretten og derfor ikke måtte være fører af køretøjet.
Da føreren blev skønnet påvirket af alkohol under kørslen, deltog han i en vejledende alkometertest, der gav udslag for en påvirkning over to promille.
Den 56-årige blev derfor også sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Politiet gjorde i forbindelse med sigtelsen den 56-årige bekendt med, at hans kørsel i bilen blev anset for at være en såkaldt vanvidskørsel på grund af promillens størrelse i den vejledende alkometertest. Hans personbil blev derfor beslaglagt med henblik på senere konfiskation, men den disposition var den 56-årige ikke enig i, så en dommer skal nu kigge nærmere på grundlaget for politiets beslaglæggelse af hans bil.
Den 56-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger, og når dommeren har truffet en afgørelse om, hvorvidt beslaglæggelsen af personbilen var i orden eller ej.
Nabohjælper blev selv offer – Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 14.32 anmeldte en 77-årig kvinde fra Fårevejle St., at formentlig en indbrudstyv havde været på besøg i hendes bolig, da hun i tidsrummet kl. ca. 13.45 – 14.00 havde tilset naboens bolig og lukket en kat ud.Den 77-årige havde under det korte ærinde hos naboen blot lukket sin dør til uden at låse den, hvilket en ukendt person havde udnyttet til at gå indenfor og stjæle hendes pung med indhold. Desuden var der blevet rodet rundt i skabe i soveværelset.
Politiet undersøgte efterfølgende den 77-åriges bolig for eventuelle spor efter indbrudstyven i håb om, at tyven senere kan blive identificeret.
Samtidig vil politiet opfordre til at låse døre og lukke vinduer i denne sommertid, så uvedkommende ikke fristes til at gå indenfor, selv om boligen kun forlades kortvarigt.
Trods uhindret adgang gennem f.eks. en ulåst dør eller et åbent vindue vil adgangen til en fremmeds bolig for at stjæle blive anset som et indbrud jf. straffelovens bestemmelser herom.
Peget med pistollignende genstand i bilen – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde
Kl. 15.23 fik politiet en henvendelse fra en bilist, der var bekymret for en anden bilist, idet passagerer i denne bil havde peget med en pistollignende genstand ud ad bilens vinduer. Anmelderen fulgte efter den pågældende bilist, som politiet fik standset på Vestmotorvejen mellem Borup-afkørsel og Ringsted.I den anmeldte bil befandt sig en 38-årig kvinde og en 41-årig mand fra Odense, som havde to mindreårige piger med på bagsædet. Pigerne var i besiddelse af en ganske uskyldig legetøjspistol, men politiet opfordrede de voksne til at holde bedre opsyn med pigernes leg med legetøjspistolen, så andre bilister ikke fandt grundlag for at kunne føle sig skræmt. Ingen blev sigtet for noget i anledning af anmeldelsen.
Brud på gasledning – Hovedvejen, Osted, Lejre – Lejre
Kl. 15.56 fik politiet via alarmcentralen melding om, at brandvæsnet kørt frem til en privat adresse på Hovedvejen, idet en gasstikledning ind til en privat bolig var blevet gravet over.Politiet kørte til området dels for at orientere naboer om, at de skulle holde sig indendøre og lukke vinduer og døre, dels for at afspærre Hovedvejen for trafik forbi brudstedet. Omkørsel blev anlagt via Byvejen og Alfarvejen frem til kl. ca. 17.25, hvor en tekniker fra gasselskabet havde fået sat en klemme på gasledningen.
Bruddet var sket i forbindelse med en 26-årig mands arbejde med en minigraver på stedet, og ingen kom til skade i forbindelse med gasudslippet.
Bekymring for mand – Høng – Kalundborg
Kl. 19.04 modtog politiet oplysninger om, at en 45-årig fra Høng måske ikke havde det så godt, og at han måske var i besiddelse af et skydevåben af en slags.Politiet kørte med flere patruljer til den centrale del af Høng by, hvor det lykkedes på udramatisk vis at få kontakt til den 45-årige. Han var helt rolig, men nok lettere forvirret.
Den 45-åriges bopæl blev undersøgt nærmere, men uden at finde nogen som helst skydevåben. Politiet vurderede, at den 45-årige kunne klare sig selv og ikke kunne være til fare for hverken andre eller sig selv, når politiet ikke fandt noget skydevåben hos ham. Indsatsen i anledning af anmeldelsen blev afsluttet kl. ca. 21.30.
Butikstyveri – Næstvedvej, Ringsted
Kl. 19.26 anmeldte personalet i supermarkedet Dagli’ Brugsen, at en udenlandsk mand var tilbageholdt som mistænkt for at have stjålet varer.Politiet fik kontakt til en udenlandsk mand, der kunne mistænkes for at have stjålet to flasker vin og en blomst til en samlet værdi af 217 kr., da en butikskontrollant havde set manden forlade supermarkedet uden at betale for disse varer.
I forbindelse med tilbageholdelsen fik butikskontrollanten hjælp fra en lokal håndværker, så de i fælles fik kontrol over situationen.
Politiet fandt ud fra omstændighederne grundlag for at sigte manden for butikstyveri, og han oplyste at være en 32-årig mand fra Litauen. Disse oplysninger kontrollerede politiet nærmere, men uden at få disse bekræftet, hvorefter den sigtede erkendte, at han reelt var en 29-årig mand fra Litauen. De forkerte oplysninger om sin identitet var oplyst til politiet for at slippe for en strafferetlig sanktion i anledning af butikstyveriet.
Den 29-årige blev nu anholdt og tillige sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at oplyse falsk identitet, så en uskyldig dermed risikerede at blive strafforfulgt.
Efter afhøring til de til sager forblev den 29-årige litauer i politiets varetægt efter udlændingelovens bestemmelser, mens hans sager forelægges for Udlændingestyrelsen til afgørelse af, hvorvidt han administrativt skal udvises af Danmark, når sagerne mod ham er afgjorte.
Falske politimænd snød kvinde – Køge
Kl. 03.48 anmeldte en 75-årig kvinde fra Køge, at hun søndag aften kl. ca. 22.30 var blevet ringet op af en fremmed mand, der havde ringet fra et skjult telefonnummer. Han oplyste et navn og skulle arbejde hos politiet i Horsens.I forbindelse med en næsten fire timer lang telefonsamtale fik den falske politimand overbevist den 75-årige kvinde om, at der var oprettet et lån i hendes navn, og at hun skulle sikre sine penge ved at overføre disse til et anvist kontonummer i et pengeinstitut. Dette skulle ske, mens politiet sørgede for rensning og kontrol af den 75-åriges bankkonto.
Under den lange telefonsamtale havde den 75-årige også talt med en anden mand, der havde udgivet sig for at være kollega til den førstnævnte, falske politimand.
Den 75-åriges ønske om at ringe kontrol blev af de falske politimænd afværget ved at oplyse, at den 75-årige skulle være hurtig med at overføre pengene, så disse ikke blev mistet, idet ingen tid skulle gå til spilde.
Politiet efterforsker nu anmeldelsen som en sag om bedrageri over for den 75-årige, der er blevet bedraget for knap 90.000 kr. under den lange telefonsamtale med de falske politimænd. De oplyste deres arbejdstelefonnummer som et nummer, der endte med de velkendte cifre 1448, men nummeret eksisterede ikke i virkeligheden.
Politiet råder personer, der modtager et uventet opkald fra politiet, til at spørge efter navn og tjenestested, så en kontrolopringning kan foretages. Herved elimineres risikoen for at blive snydt og bedraget af falske politimænd ganske betydeligt.
Spirituskørsel – Sæbyvej, Høng – Kalundborg
Kl. 04.14 anholdt og sigtede politiet en 23-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil, efter at en anmelder havde fundet ham holdende på tværs af vejen i bilen. Højre forhjul var inden politiets ankomst til stedet ødelagt, så et bugseringskøretøj blev rekvireret til fjernelse af bilen.Den 23-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og blev herefter løsladt. Han kan nu afvente resultatet fra analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve, før han hører nærmere fra politiet.