Overfald på Billesborgvej i Herfølge

dato

På Billesborgvej i Herfølge blev politiet kl. 15.32 alarmeret af en kvinde, der anmeldte et overfald. En 79-årig mand var i gang med at køre ud fra et supermarked i bil, da en fodgænger sparkede til hans bil. Fodgængeren mente, at den 79-årige kørte for langt frem.

Den 79-årige mand holdt ind til siden for at konfrontere fodgængeren, men blev i stedet slået i ansigtet med en knytnæve. Som følge af slaget gik den ældre mands briller i stykker. Politi og en ambulance ankom hurtigt til stedet, men det lykkedes ikke patruljen at finde voldsmanden.

Voldsmanden beskrives som en mand af almindelig bygning med sort hår og dansktalende. Han var iført grå/sorte bukser og en jakke med hætte.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi