Pædagog til børn med autisme søges til familie i Herfølge - Gør en forskel for en glad 5-årig

Profilbillede
dato

Har du erfaring med at arbejde med børn med autisme? Og vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie? Så læs med her! 

Om opgaven
Du vil arbejde med en glad og energisk 5-årig dreng, som har diagnosen infantil autisme. Drengen bor sammen med sin familie i Herfølge. Opgaven er at aflaste familien ved at engagere, støtte og guide drengen i at lave forskellige aktiviteter både inde og ude. Aktiviteterne kan være tegning, skrivning, leg med små figurer som fx Pokemon, samt ture på legepladsen. Det er vigtigt, at aktiviteterne er strukturerede og forudsigelige for at imødekomme drengens behov for genkendelighed. 

Der er også behov for hjælp med personlig pleje, da drengen bruger ble.

Om dig
Vi søger en pædagog med erfaring og viden om autisme. Du skal kunne kommunikere tydeligt og igangsætte aktiviteter, samt selv deltage aktivt i dem.

Du skal være komfortabel med at arbejde i et hjem, hvor der ryges, og hvor der er en kat.

Arbejdstid
8 timer månedligt. 

Vagter af 4 timer, hver anden lørdag fra kl. 10:00 til 14:00. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (0-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet