Pædagog/pædagogisk assistent til Herfølge Friskoles SFO

Profilbillede
dato

Har du lyst til at være en del af en lille skole og SFO, hvor tillid og nærvær vægtes højt, og hvor alle arbejder sammen på tværs af faggrupper? Vi er en SFO med 68 indskrevne børn, hvor du sammen med 2 andre vil blive en del af det faste team. Vi løfter hverdagens opgaver og eventuelle udfordringer i samarbejde.

"Kom og vær en del af vores lille fællesskab. Vi hjælper hinanden, og har en dejlig arbejdsplads" - Martin (pædagogmedhjælper)

"Jeg har været her i snart 8 år, vi har nogle søde børn og et godt samarbejde i SFO'en. Vi er et lille sted med stort hjerterum" - Louise (pædagog)

På Herfølge Friskole er børnene i centrum. Vi bestræber os på at give børnene en glad hverdag med god leg og medbestemmelse.

I SFO'en har vi forskellige emneuger, som "jord til bord" og "skovuge". Der er udendørsværksteder, bålhygge, udflugter i nærområdet, tema-hyggeaftener, koloni og SFO-overnatninger. Kun fantasien sætter grænser.

Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent, som brænder for bevægelse og udendørs aktiviteter, en der vil lave bål og fx spille fodbold med børnene. Er dette noget for dig, så send os din ansøgning.

Du skal:

  • have lyst til at arbejde med børn fra 00. - 3. klasse.
  • være engageret, struktureret og have overblik.
  • være selvstændig og kunne tage ansvar.
  • lave spændende aktiviteter, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt.
  • være fleksibel, da dagene aldrig er ens i vores SFO og friskole.

Vi forventer du er:

  • uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • glad for udendørs aktiviteter og bevægelse.
  • åben og imødekommende overfor skolens elever, forældre samt dine kolleger.
  • villig til at indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige personale.
  • god til at arbejde struktureret med de enkelte børns udfordringer.
  • med til at planlægge pædagogiske forløb, hvor relationer prioriteres.

Vi tilbyder:

  • plads til dine ideer og kreative forslag.
  • godt og fagligt udviklingsmiljø.
  • mulighed for enkelte undervisningslektioner i indskolingen.
  • en arbejdsplads med gode kolleger.

Få flere oplysninger om SFO/Skole ved henvendelse til viceskoleleder Pia Ipsen på tlf. 31 78 18 34 hverdage mellem 8 og 15 eller på skolens hjemmeside: www.herfoelgefriskole.dk

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest 31. maj og forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af juni måned.

Herfølge Friskole er en lille velfungerende friskole med lav klassekvotient, glade elever og lærere, engagerede forældre og en god konstruktiv bestyrelse. Vi ligger midt i Herfølge med gode busforbindelser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

HERFØLGE FRISKOLE, Tessebøllevej, 4681 Herfølge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031712

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet