BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Opvågningsafsnittet i Køge søger en sygeplejerske, da en af vores kolleger skal starte på anæstesi uddannelse.
Har du lyst til at arbejde i en veksling mellem postoperativ og akut sygepleje? Har du lyst til at være del af et super godt team? – Arbejde indimellem på skæve tider, men med weekendvagt hver 6. weekend? Så skal du læse videre.
Vi er et døgn bemandet opvågningsafsnit, som varetager postoperativ observation, pleje og behandling til patienter i alle aldersgrupper fra 4 kirurgiske specialer. Vi modtager også akutte patienter til præoperativ optimering, som er respiratorisk- eller cirkulatorisk udfordret. Vi assisterer ved anlæggelse af central venekateter, blok og epidural smerte kateter i et tæt tværfagligt samarbejde. En alsidig afdeling med mange forskellige spændende opgaver. Vi deltager i en del forskningsprojekter på forskellige niveauer og er altid åbne for nye tiltag og ideer.
Vi har et stort patientflow gennem vores hverdage, hvor vi til tider har det mere roligt i weekender og helligdage.
Vi er praktiksted for sygeplejestuderende i 6 og 7 semester og har kursister fra Intensiv- eller Anæstesiafsnittet i praktik forløb.
Vores mødetider er meget varierende gennem døgnet i hverdagene. I weekender og helligdage arbejder vi i 12 timers vagter, hvilket betyder at vi enten arbejder hver 4. eller hver 6. weekend og få helligdage.
HVEM ER VI: vi er 24 erfarne sygeplejersker med høj faglighed, multifunktionelle og alsidige i vores opgaver. Aldersmæssigt og erfaringsmæssigt spænder vi meget vidt, og er gode til at dele vores viden og erfaring med hinanden. Vi arbejder løsningsorienteret og bidrager til at finde de bedste løsninger sammen. Vi har et godt humør og vores arbejdsmiljø prioriterer vi meget højt. Vi har stor indflydelse på vores vagtplaner, idet vi arbejder med ønskeplaner.
VI SØGER: sygeplejerske med lyst til at være en del af os og lære opvågningsopgaverne at kende. Bidrage til fagligheden og være medansvarlig for afsnittes gode stemning og ry.
Vi vil sætte pris på, at du har lysten til at lære opvågningsspecialet at kende og gerne har kirurgisk-, medicinsk- eller intensiverfaring.
Du behøver ikke være ekspert for at søge hos os, vi står klar med et solidt oplæringsprogram og 2 mentorer, som vil føre dig sikkert gennem opvågningens finurligheder og sikre at du bliver klædt på til opgaverne.
VI TILBYDER: en fast stilling på 33 timer/ugentlig og med vagt hver 6. weekend, deltagelse i helligdage og vagter. Vi kunne godt tænke os at byde dig velkommen så hurtigt som muligt, men senest d. 1/9 2023.
Et solidt introduktionsprogram, 2 mentorer med hyppig opfølgning og resten af afdelingen står klar til at byde dig velkommen.
Opvågningsuddannelsen efter ca.1 års ansættelse – hvis du ikke er intensiv eller anæstesi uddannet.
Ansøgningsfristen har vi sat til d. 21/7 2023 – vi ved godt det er sommerferie tid.
Samtaler afholder vi SENEST d. 26/7 2023 – vi har sat tid af fra kl. 08.15 -12.00. Vi kan være fleksible med at afholde samtale løbende efter aftale da det er sommerferie tid, men endeligt svar gives først efter 26/7 23.
Skulle du have lyst til at høre nærmere om vores afdeling, arbejdstider og opgaver, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Madsen på 47326482, mail hmma@regionsjaelland.dk eller ring til souschef Birgit Hansen på 47326472.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35897&linkref=18721&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856828