BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ubbely Krisecenter Køge er et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte og hjemløse kvinder uden børn, omfattet af Servicelovens §§ 109+110. Vi tilbyder midlertidigt ophold til kvinder, som er eller har været udsat for stalking, vold eller trusler om vold af en fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller materiel karakter. Vi tilbyder ligeledes midlertidigt ophold til hjemløse kvinder, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Til vores krisecenter søger vi en kontaktperson, der med solid terapeutfaglig erfaring kan indgå i et professionelt team af kontaktpersoner, der varetager det løbende arbejde med kvinderne, både terapeutisk, pædagogisk, praktisk og socialfagligt. I dit samarbejde med kvinderne medvirker du til at skabe struktur og ro i hverdagen samt udvikling i deres samlede livssituation.
Vores ønsker til din faglighed og profil:
- Uddannet socialpædagog, pædagog eller lign. med en psykoterapeutisk overbygning
- Har arbejdet på krisecenter eller har tilsvarende erfaring med SEL §§109 + 110
- Har kvalifikationer som gør dig i stand til at tage samtaler om volden og voldens konsekvenser på et højt fagligt niveau
- Altid møder den enkelte med respekt, omsorg og nysgerrighed
- Arbejder med fagligt afsæt i en anerkendende, tillidsfuld, ressourceorienteret og empowerment- baseret tilgang til kvinderne
- Erfaren IT-bruger med god forståelse for og erfaring med IT-systemer, GDPR og dokumentation
- Har erfaring med at arbejde med mennesker fra forskellige kulturelle og sociale baggrunde
- Kender dine egne grænser og kan bevare roen i arbejdet med kriseramte og sårbare kvinder
- Arbejder selvstændigt og samtidig er en aktiv medspiller
- Har blik for huset, vores beboere, dine kolleger, de praktiske opgaver og alle de små detaljer, der får vores krisecenter til at hænge sammen
Vi tilbyder:
- Et job på et mindre krisecenter centralt beliggende i Køge med plads til 7 kvinder
- Et yderst meningsfuldt og vigtigt arbejde, hvor du bliver en del af et ambitiøst og kompetent team
- At du bliver en del af en spændende og omskiftelig hverdag
- Kolleger der brænder for deres opgave, og som er optaget af faglig sparring og udvikling
- Gode rammer for at samarbejde med kvinder i et socialfagligt perspektiv
- Ekstern supervision og faglig sparring
- En personalegruppe med høj grad af indflydelse og medansvar
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og plads til humor og godt humør
Løn- og ansættelsesforhold:
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med start den 1.8. 2023. Timerne fordeler sig på dag-, aften-, og weekendvagter efter et 4-ugers rul. Der er tale om en ugentlig aftenvagt, en weekendvagt hver 4. uge og en bagvagtsfunktion med vagttelefon 1 uge hver måned. Lønnen bliver fastsat efter kompetencer og erhvervserfaring.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Hacer Dogan eller Merethe Palmgren Morgen på Krisecenterets hovednummer 63 12 17 10.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 20.6.2023 samt 2. runde samtaler torsdag den 22.6.2023. Som en del af ansættelsesprocessen gør vi brug af referencer og relevante cases.
Søg via linket senest fredag den 16.6. 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ubbely Krisecenter ApS, Quistgaardsvej, 21, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ase-rekruttering.career.emply.com/ad/ubbely-soger-kontaktperson-til-krisecenter-i-koge-centrum/0nzq5z/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841722