Et uheld fandt sted på Vordingborgvej i Herfølge kl. 08.17, da en bilist overså en knallert, mens han svingede til højre ind til en ejendom. Knallertføreren, en 37-årig mand fra Rønnede, styrtede og blev lettere til skade.
Knallertføreren blev efterfølgende kørt i ambulance til behandling. Bilisten, en 38-årig mand fra Ringsted, blev afhørt i forbindelse med vigepligtsuheldet, og politiet optog rapport om hændelsen.