Klokken 23.10 i Præstebanken, Herfølge, fik en politipatrulje øje på en ung mand, der kørte i relativ høj fart på et elektrisk løbehjul. Manden tog et skarpt sving væk fra vejen og ind på en græsplæne, hvor han ramte et hegn og væltede.
Efter uheldet løb manden fra stedet til fods, men efterlod sin rygsæk, som havde hængt på styret af løbehjulet. I rygsækken fandt politiet 300 gram amfetamin, fem gram kokain, 20 gram hash, en digitalvægt, en del kontanter og en mobiltelefon.
Løbehjulet, der kunne formentlig køre over 75 km/t, blev vurderet som ulovligt og beslaglagt. Politiet arbejder nu på at identificere manden på løbehjulet.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi