Nyt fra Herfølge i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Herfølge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:
             

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen 

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Møllebjerg, Solrød Strand
Kalundborgvej, Fårevejle St.Fluebæksvej, Benløse, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Østerlyngvej, Nykøbing Sj.

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen 

 

Tyveri fra køretøjer:

Arenavej, Holbæk
Lokesvej, benløse, Ringsted


Færdselsuheld – Billesborgvej, Herfølge

Kl 08.40 får politiet anmeldelse om, at en tysk bus med lav hastighed har påkørt jernbanebom ved Egøje Station. Bommen var gået ned på det tidspunkt, og knækkede som følge af påkørslen. BaneDanmark blev tilkaldt til at reparere den ødelagte bom. Bussen var kørt fra stedet ved politiets ankomst.

Eftersættelse – Hundige Strandvej, Greve

Kl 10.05 giver en af politiets færdselspatruljer tegn til en mand, der er fører af en stjålet bil om, at han skal standse. Men manden vælger i stedet at forsøge at køre fra politiet. Der bliver undervejs kørt me hastigheder på op til 110 km/t i en byzone og over for flere røde lys. Bilen rammer kort efter en bom og en lygtepæl i et sti-system ved Ishøj Søvej. Det lykkes føreren af bilen at stikke af til fods, og til trods for eftersøgning med politihund, blev  han ikke umiddelbart fundet. 

 

 

Færdselsuheld – Nørregade, Ringsted

Kl 10.55 ramte en lastbil i forbindelse med en svingning med lav hastighed et træ og en postkasse på stedet. Træet væltede derefter ned i en parkeret varevogn. Politiet kørte til stedet og optog rapport om uheldet og kommunen blev tilkaldt for at fjerne det ødelagte træ.

Blufærdighedskrænkelse – Køge Station, Køge

Kl 12.00 får politiet anmeldelse om, at en ung kvinde i en tog-kupe i lokaltoget på vej mod syd havde været udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand var kommet over til hende og havde lavet ”kyssemund” til hende og forsøgt at kramme hende. Det lykkedes kvinden at få skubbet manden væk, og hun satte sig derefter et andet sted hen i toget, hvor der var andre passagerer. 

Færdselsuheld – Køgevej og Solrødvej, Roskilde

Kl 14.18 bliver en bil ført af en 36-årig mand fra Roskilde ramt bagfra af en bil, ført af en 24-årig mand fra Nykøbing Falster. Den 36-årige holdt stille, da en forankørende lastbil skulle svinge til venstre og den 24-årige havde tilsyneladende overset de holdende biler. Ved påkørslen blev den 36-åriges bil skubbet op i en anden bil, ført af en 66-årige mand fra Nykøbing Falster, der ligeledes holdt og ventede på, at lastbilen svingede. Der var umiddelbart ingen alvorlig personskade, men den 36-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på sygehuset.  

Falsk politimand – Svogerslev, Roskilde

Kl 14.45 blev en 85-årig kvinde ringet op af en ukendt mand, der gav sig ud for at være ”Ole Henriksen” fra politiet. Manden oplyste, at andre uretmæssigt havde fået adgang til kvindens bankkonto. Kvinden valgte dog ikke at give manden nogle oplysninger og efter en længere samtale valgte hun at afbryde samtalen. 

 

Blufærdighedskrænkelse – Stationspladsen, Solrød

Kl 23.25 anmeldte en 23-årig kvinde, at en mand havde blottet sig foran hende i tog-kupeen og taget hende på låret. En patrulje fik på stedet kontakt til en mand, der svarede til kvindens signalement. Det er umiddelbart politiets indtryk, at der kan være tale om den samme mand som i forholdet fra Køge kl 12. Manden bliver sigtet for forholdene – han tilknyttet et bosted og blev af patruljen kørt retur dertil.

 

Brand – Niels Pedersensvej, Greve

Kl 03.39 udbrød der brand i en villa, der var under opførelse på en grund i Greve. Da huset er nybygget, var der ingen beboere på stedet endnu. Politi og brandvæsen blev kaldt til stedet. Branden udviklede en del røg, og beboerne i tre nærliggende ejendomme blev evakueret mens brandvæsnet arbejdede på at få branden under kontrol. Slukningsarbejdet stod på i flere timer og der arbejdes her til morgen fortsat på stedet. Politiets brandteknikere skal nu forsøge at finde årsagen til brandens opståen.

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi